Kontakt og Læs Mere

Single på Rhodos

Jeg har lige været på ferie på den smukke græske ø Rhodos.

Og ja det er mig, der er single. Næsten den eneste single på hele øen. Det er i hvert fald tæt på. Ferien skulle være en dase ferie med totalt afslapning. Jeg var afsted med mine forældre, så jeg havde lidt selskab. Det var så fint.

Vi skulle være på et dejligt hotel ”Cosmopolitan” lige ned til stranden.

Egentlig kan jeg ikke helt huske, hvornår det for alvor gik op for mig, at jeg var eneste single (stort set) på hele hotellet. Jeg var simpelthen omgivet af det ene nuttede par efter det andet, kernefamilier, hvor alt gik op i en højere enhed. Det var faktisk meget tæt på, at violinerne spillede i baggrunden.

Tinder

Vi havde all inclusive, så blev mindet om til samtlige måltider, at ja jeg er single og ja jeg sidder her sammen med mine forældre. Og sørme om jeg ikke også går alene op på mit hotelværelse om aftenen. Så tænkte jeg. Det kunne være lidt sjov, at se hvordan de græske mænd er. Derfor prøvede jeg at hoppe på Tinder, når jeg altså var så heldig, at nettet fungerede dernede. Der var ret hurtigt nogle fyre, der gav lyd fra sig. Nogle skrev på græsk andre på engelsk. Ret heldigt så kunne jeg også være med. Fandt ret hurtigt ud af, at græske mænd er indrettet rimeligt som en del af de danske mænd. En del var der for sex. Ved godt at det ikke ville blive meget mere end det, man kunne få, efter som jeg kun skulle være på Rhodos en uge. Så var der en gut, som virkede meget sød og nede på jorden. Jeg var oven i købet så heldig at få tilsendt et billede af ham og hans mor. Det skal så siges, det opleves ikke i Danmark. Der får man billeder af helt andre ting. Til dem som ikke ved det, så bliver mænds ædlere dele flittigt tilsendt, når man er single. Det slap jeg i det mindste for i det græske. Men så efter jeg får det her fine familiebillede, og jeg skrev tilbage, nej hvor sødt. Så kommer beskeden tilbage, kan du lide sex? Jeg ved ikke. Jeg orkede ikke rigtig at svare, så der efter valgte jeg at sige. Det her er ren afslapningsferie uden det modsatte køn inde i billedet.

Status på ferien

En tjener der næsten kunne være min far, kom med følgende kompliment. Normalt er der 30 grader på Rhodos i juni, men fordi du kom steg den til 40. Godt så. Den kvindelige manager kyssede mig på kinderne, og sagde jeg var smuk. Nu må I altså lige komme ind i kampen grækere. Det kan I gøre bedre. Flere kys på kinderne og gerne af jævnaldrene mænd tak. Når alt kommer til alt, havde jeg en god ferie og trods alt dejligt at se kærligheden spirrer derude, men det er også her, man virkelig bliver mindet om, at man er single. Ud over det ved jeg selvfølgelig godt, at selv om det hele ser forholdsvist rosenrødt ud, er det meget få forhold, der kører perfekt. Og positivt set skulle jeg kun blive enig med mig selv om eventuelle beslutninger og kunne brede mig i dobbeltsengen. Så helt skidt var det ikke.

Skrevet af certificeret Parterapeut og Sexolog Lotte Sørensen, LS Terapi - Herning

Du kan se flere opslag fra Lotte på Facebook