Kontakt og Læs Mere

Kører du på med 180 km i timen?

Stress... Vi lever i en verden, hvor vi er rigtig meget oppe i hovedet i stedet for i kroppen. Vi glemmer ofte at mærke efter og give os selv den ro, vi har brug for i en hektisk hverdag.

af Parterapeut, sexolog Lotte Sørensen

Det er ret interessant, at der passerer ca. 60.000 tanker igennem vores sind hver dag, men de fleste er gamle tanker, du allerede har tænkt før.

Vi spilder meget energi på at være i fortid og fremtid i stedet for i nuet og være nærværende. 35.000 danskere er sygemeldt på grund af stress hver dag. Disse mennesker har været nødsaget til at trække stikket. En af årsagerne til, at der er så mange stressede, er at man ofte selv, er den sidste, der opdager, at man har stress. Desuden kan det være rigtig svært at erkende, at man faktisk ikke kan mere og må kaste håndklædet i ringen.

Men hvad er stress?

Stress er en reaktion på en unaturlig overbelastning igennem en længere periode. Jeg vil understrege altså, at stress derfor ikke en psykisk sygdom. Det er lidt som at køre med håndbremsen trukket. Når hjernen bliver overbelastet, reagerer den ved at gå i forsvarsstilling og lukke ned for at beskytte sig selv.

Vi kender godt det med at sige ”Åhhh jeg er så stresset i dag” Ordet stress bliver brugt flittigt. At være stresset kortvarigt er ikke skadeligt, men når du ikke kan hoppe ud og ind af stresstilstanden, så skal du reagere. Så kører man på med 180 km i timen og kroppen slapper ikke af.

Man kan her let miste koncentrationen og hukommelsen. Alle kan blive ramt. Jeg vil understrege, at stress er ikke et tegn på svaghed, men tegn på at du har prøvet at være stærk alt for længe.

Det er naturligvis forskelligt, hvad vi bliver stresset af. Nogle af grundene kan være pludseligt opståede kriser som sygdom, dødsfald, skilsmisse, fyring og flytning.

Andre stressfaktorer i hverdagen kan være, at du bliver bombarderet med mails, opringninger, sms og masser af information. Der er meget at skulle forholde sig til. Det kan være al den praktik, der er med at få familien til at hænge sammen, afhentning og aflevering af børn, mad, rengøring, sportsaktiviteter, skolearrangementer osv..

Afbrydelser kan også stresse.

Det tager noget tid at komme tilbage på sporet igen og genoptage det, man lavede. Tanker og følelser kan også være stressende. Deadlines på arbejdet. Hvis man ikke føler sig rustet til de opgaver, vi får på arbejdet og bliver overbebyrdet. I det hele taget det med at få job og familie til at hænge sammen kan være yderst stressende. Man kan føle sig utilstrækkelig begge steder.

Du kan også være stresset i dit forhold, hvis der er usikkerhed og ustabilitet. 90% af de stresssygemeldte melder dog, at det er forholdene på jobbet, der har været årsag til sammenbruddet.

Generelt kan man sige, er du så uheldig, at du er ramt af stress, så er første step selvfølgelig at erkende, at man har stress. Her efter skal der kigges på, hvad er det, der er årsagen til stress. Og her skal der selvfølgelig ske ændringer, for ellers forandrer din tilstand sig ikke. Når du er stressramt, skal du slappe af. Sov alt det du kan. Din krop og hjerne har brug for det.

Og husk, at der er ting, der godt kan vente med at blive gjort. Få hjælp ude fra til nogle af de praktiske opgaver, få hjælp af dit netværk til evt. afhentning af børn osv.

Gå ture.

HUSK endeligt, at er du først nede med stress, forværrer det tilstanden, hvis pulsen kommer for højt op. Hør afstressende musik. Gør ting der gør dig godt og der kan få dig til at smile. Prøv generelt at ændre på de stresskilder, du har indflydelse på.

Som partner til en stressramt kan det være rigtig svært. Igen få hjælp fra netværk og hyr en rengøringskone, en barnepige. Som partner er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad stress er og hvilken betydning, det kan have. Måske kan du ikke forstå din kone eller mand, men du kan lytte og støtte. Som partner brug venner, veninder og familie til at læsse af på. Det kan være svært at rumme, den måde stress påvirker alt. Gå eventuelt i terapi eller til en psykolog. Det kan være rart med en tredje person, hvor der ikke er følelser i klemme. Der både er der til at lytte, men også vejlede.

Et menneske i stress skal ikke presses, ofte vil han eller hun være ”god” til at forcere tingene helt af sig selv. Hvis vi så kigger på forebyggelse. Hvis du har været nede med stress, har du automatisk en viden, der gør, at du kan mærke, hvornår du er på gyngende grund. Men en måde at komme mere ned i din krop er at udføre mindfulness eller meditation. Sidde med lukkede øjne 15 min hver dag, lytte til afslappende musik, lade tankerne komme og gå, eventuelt ret din bevidsthed imod din vejrtrækning.

Det gør faktisk underværker.

Evnen til at sige ”pyt”, ”hjælp” og ”nej” er også meget vigtig. Som forebyggelse er motion med høj puls godt. En god nats søvn har også stor betydning, her reparerer kroppen sig selv. Men overordnet lyt til dig selv, og de signaler din krop giver og lyt til din venner, familie og kolleger.

 

Denne artikel er skrevet af certificeret parterapeut og sexolog Lotte Sørensen, LS Terapi, Herning

Lotte Sørensen har en stor erfaring og er en populær parterapeut. Hun driver LS Terapi og bruger meget tid på at skrive, blandt andet til Facebook sider og til magasiner mv. Du kan finde Lotte her